Refleksioner over dagen i dag på bloggen

Det har fungeret fint, at vi har studeret asynkront. Tidsplanen har været lidt stram ift. fordybelsen, men det har været rammen for opgaven, og det er i det lys refleksionerne skal ses. En ting jeg er blevet opmærksom på er, at jeg har haft lyst til at redigere i mine indlæg, dvs. supplere ift. min peers feedback, men under hensyntagen til kronologien har jeg svaret på feedbacken i kommentarfeltet. Derfor skal refleksionerne ses udviklet i kommentarerne. Det er anderledes end, hvad jeg ellers er vant til, hvor det måske handler mere om at korrigere og forbedre første udkast. At man kan se udviklingen, og hvilke spørgsmål der fører til hvilke refleksioner, synes jeg er en god ting, fordi der da kommer et fokus på processen frem for resultatet. Det vil også kunne tydeliggøre i min undervisning over for min elever, hvor og hvad i processen, der kan påvirke dem positivt i et læringsøjemed, - hvis jeg fx gør brug af en blog.

At det tager længere tid at reflektere skriftligt end mundtligt vidste jeg måske i virkeligheden godt, men det er blevet meget synligt i dag. Og den erfaring vil jeg tage med mig ift. at integrere fx en blog til debat og refleksion i min undervisning.    

At vores læring - og refleksioner som dem i dag - ikke sker alene kun i mig er ingen ny viden. Derfor har jeg sagtens kunne relatere Illeris’s læringstrekant til min egen læring, som jeg i den grad er bevidst om sker i samspil med andre. Mht. peer-feedback har hver vores tekster affødt tanker hos den anden, og at de tanker videregives er en gave, som er brugbare i en eller anden grad for at udvide horisonter og forståelser - og måske få øje på forhold, man ikke selv har tænkt tanker om.  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog