Prezi - Oplæg til eksamen

Refleksioner over Illeris’ læringsteori

-        med udgangspunkt i hans tekst Læringens processer og dimensioner fra 2006 samt et videoklip på YouTube om Illeris’s læringsforståelse af Ma Riis fra 2018.

Anvendelse af Illeris i en mere specifik refleksionsramme, dvs. jeg har sammenlagt indlæg a) og indlæg b) i følgende:

Jeg vil sætte mine refleksioner i en ramme, hvor jeg vil forsøge at argumentere for større inddragelse af IT i min undervisning med mine sosu-rettede grundforløbselever/GF2. Retningen for mine refleksioner er inspireret af dagens slides nr. 23, der har overskriften: Undgå postulater! Dvs. at jeg med hjælp fra Illeris’ læringsteori vil reflektere over, hvordan IT kan understøtte undervisningsdifferentieringen, da elevsammensætningen på GF2 er mangeartede.  

Min umiddelbare forståelse af Illeris’ læringsteori:

Illeris taler om to processer, der, med gensidig effekt på hinanden, altid har indvirkning på læring. En egentlig tilegnelsesproces er ikke alene påvirket af indholdet, som den enkelte elev skal lære samt den motivation, den enkelte elev har for at lære netop det indhold. Her refererer jeg til Illeris’ vandrette proces, der dækker over den proces, der foregår i individet i en tilegnelse af indhold forudsat, at eleven har en drivkraft efter at lære indholdet. Processen her går begge veje, dvs. eleven skal have en drivkraft for at lære indholdet, men indholdet skal også ”tale til” elevens drivkraft, så den øges/vedvares. Herudover har også elevens samspil med omverdenen betydning på tilegnelsesprocessen af (ny) læring. Dvs. at sociale relationer som bl.a. de andre elever, os undervisere, elevernes færden på mange og forskelligartede sociale medier osv. også har en betydning for individets læring. Såvel som individ-processen påvirker samspilet med omverdenen, det vil fx sige de øvrige elever i klassen. Læring er altså ikke kun et spørgsmål om noget, der foregår inde i individet, det er ligeså meget noget, der foregår i sociale relationer og konstruktioner.     

Illeris i relation til mine GF2-elever og en større anvendelse af IT i undervisningen:

I en GF2-klasse er diversiteten i elevsammensætningen stor. Det betyder bl.a., at der er stor adspredelse inden for fx elevernes praksiserfaring, livserfaring, selvstændighed og ”troen på sig selv”, IT-forståelse, alder, kultur- og uddannelsesmæssige baggrunde, forskellige grader af hvordan det danske sprog beherskes osv. Min erfaring er, at jeg ofte ser elever, der mestrer det danske sprog samt har en vis alder, livs- og praksiserfaring er aktive og deltagende i klasseundervisningen med alle elevers tilstedeværelse. De rækker gerne hånden op, ”går forrest” når der holdes elev-oplæg, har meget taletid i gruppearbejde mv. Her tænker jeg: vil brugen af IT kunne understøtte de mere unge og usikre elever? Og vil IT kunne understøtte elever, der ikke behersker det danske sprog særlig godt? Navnlig de unge elever vil da få mulighed for at bruge IT, som jeg har en forestilling om, de kan assimilere til ift. deres umiddelbare flittige brug af IT i fritiden. Og usikre elever samt de af eleverne der ikke behersker sproget i større omfang ville kunne undgå situationer, hvor de skal ”eksponere dem selv her og nu” foran alle de andre elever? Her kunne jeg umiddelbart godt tænke på en blog som et understøttende redskab til de problematikker. Er det muligt, at jeg ville kunne ”nå” de omtalte elever, hvis de får mulighed for at udtrykke sig skriftligt, hvor tiden kan være lidt en anden end i klasseforum? De vil da få tid til at ”samle sig”, ”tænke sig om” og så udtrykke sig (på skrift på bloggen). Min fornemmelse er, at især de unge ofte skriver kommentarer til alt muligt på forskellige medier, så jeg vil tro, at metoden ikke er fjern for dem. Måske kunne dette netop være én måde at favne en elevcentreret undervisning på, noget der kunne have deres interesse, ”tale” til dem, motivere dem - med Illeris’ ord: mobilisere deres mentale energi/drivkraft. Sat lidt på spidsen kan jeg sige, at indholdet i uddannelsen ligger fast. Der er meget specifikke mål, der styrer undervisningen, hvad angår indholdet. Derfor er det i særdeleshed væsentligt, hvordan jeg kan motivere eleverne, så deres drivkraft vækkes/vedligeholdes - ud over den drivkraft man i større eller mindre omfang må antage, de har ift. selv at søge ind på uddannelsen. Udover at ”tale” til drivkraftsdimensionen kan anvendelsen af IT i undervisningen, fx en blog til debat, også indtænke den vigtige dimension fra samspillet med omverdenen. Her tænker jeg fx på, at de elever der umiddelbart ingen problemer har med at ”stå frem” og ”byde ind” mundtligt i klasseforum måske ville kunne se andre elever i et andet perspektiv, fordi de nu forhåbentligt ”tør” byde sig til skriftligt. Og ikke mindst vil eleverne få en succesoplevelse samt opleve anerkendelse for det, de formentlig mestrer godt, IT’en. Man kunne også tænke, at de elever kan være behjælpelige ift. fx nogle ældre elever, der ikke på samme måde behersker IT. På den måde vil eleverne i en klasse opleve, at nogen gange er man den i klassen, der har en ledende/guidende/hjælpende rolle og andre gange, er man den, der skal ledes/guides/hjælpes. Måske kunne det ligefrem skabe en stærk kultur med en læringsforståelse af, at læring både er noget, der foregår i mig og med mine klassekammerater, hvor det er naturligt at være den, der både spørger og svarer.

En blanding af mange metoder vil forhåbentlig øge elevernes funktionalitet samlet set i en klasse, ikke mindst fordi den enkelte elev bliver motiveret bl.a. ved, at vi undervisere også forsøger at ”nå” ham/hende i (her) en metode, der taler til ham/hende. Og ved at være ”sammen i læringen” på en anden måde/på mange forskellige måder, kan der måske skabes nye, anderledes og stærke relationer på tværs i klassen, der udover at styrke elevens læring af indhold/funktionalitet også styrker hans/hendes drivkraft og deraf bevidsthed og sensitivitet - og ikke mindst samspillet, integrationen og socialiteten. (Markeret med skråskrift er, hvad Illeris påpeger udvikles på et generelt plan, hvis de to føromtalte processer stimuleres i læringssammenhænge.)

En anden (kort) refleksion i sammenhæng med ovenstående er den digitale dannelse, herunder mere specifikt kommunikationen på sociale medier, som vi som klasse ville kunne drøfte løbende ved faktisk at anvende et socialt medie i undervisningen. Vi arbejder meget med anerkendende kommunikation og pædagogik med eleverne, både ift. de borgere og patienter de skal arbejde med i deres kommende arbejdsliv, men også ift. elevernes indbydes (personlige/fysiske) kommunikation. Det ville være højaktuelt og meget relevant, taget den teknologiske udvikling i sundhedsvæsenet og samfundet generelt i betragtning, også at lade kommunikationsarbejdet i klasserne omfatte kommunikation på de sociale medier/virtuelle verden.        

Refleksioner - og ikke en egentlig analyse:

Mine ovenstående refleksioner kan ses begrænsede ved blot at være koblet til mine generelle praksiserfaringer i klasserummet, hvorfor de her ikke må forveksles med en egentlig analyse.

Efterrefleksioner - til en anden lejlighed:

Det kunne ligeledes være interessant at reflektere over, hvordan IT kan skabe sammenhæng mellem skole og praktik/kommende arbejdsplads + hvordan vi som skole med anvendelse af IT i undervisningen kan forsøge at understøtte, at ”al den teknologi der findes derude” rent faktisk også kan bruges og udvikles af kommende SOSU’er, - her tænker jeg fx på IT-systemer til dokumentation, lette arbejdsgange, undersøge eller udvikle velfærdsteknologiske hjælpemidler til borgerne… eller blot finde frem til, at hjælpemidlerne findes.